Pressemeddelelse:
Fysikshowet ved Aarhus Universitet skal deltage i efteruddannelse af århusianske folkeskolelærere.
Mens politikere og skolefolk i kølvandet på Pisa-undersøgelsen har sat alle sejl ind på at finde nye veje til at højne kvaliteten af folkeskolens naturfagsundervisning, rejser Fysikshowet ved Aarhus Universitet verden rundt for at undervise fysikstuderende ved andre universiteter i, hvordan de kan formidle fysikkens love til elever i grundskole og gymnasier, så det bliver interessant og relevant for deres hverdagserfaringer. Derfor foreslår byrådskandidat Lone Amdi Nielsen (V) nu, at Århus benytter sig af Fysikshowets ekspertise, så de fremover kommer til at stå for en del af efteruddannelsen af folkeskolens fysiklærere.
- "Det er helt oplagt, at folkeskolerne i Århus og Fysikshowet indgår i et samarbejde, så lærere og elever i Århus kan få glæde af den ekspertise, vi har her i byen", siger byrådskandidat Lone Amdi Nielsen (V). Hun arbejder selv som lærer i Århus og underviser bl.a. i biologi, hvor hun har oplevet, hvordan besøg fra fagfolk kan skabe interesse hos eleverne og ny inspiration hos lærerne: "Fysikshowet vil kunne bruges til at lave inspirationsdage, hvor folkeskolelærerne introduceres til en lang række nye, spændende forsøg, der kan give nogle friske input til undervisningen".
Fysikshowet får i dag mange interesserede henvendelser fra hele verden, hvilket har ført til rejser i hele Europa samt i Asien. - "Når hele verden bruger penge på at lære af Fysikshowet, hvorfor skal vi så ikke også udnytte deres ekspertise i Århus?", spørger Lone Amdi Nielsen.
For yderligere oplysninger kontakt:
Lone Amdi Nielsen, lærer og byrådskandidat (V). www.loneamdi.dk
Tlf.: 86 16 05 42 / 30 23 51 51
Om Fysikshowet:
Fysikshowet ved Aarhus Universitet består af en gruppe fysikstuderende, der gennem 7 år har rejst rundt i hele Danmark med et underholdende – men samtidigt lærerigt – show bestående af spændende, fascinerende og sjove fysikforsøg. Gruppen er tidligere belønnet med en 3. plads ved "EM i fysikformidling" i Holland, og i dag er showet i gang med at udbrede fysikshows til hele verden.
Referencer:
Indslag om Fysikshowet i Odense i TV Syd:
www.tv2regionerne.dk/reg2005/player.aspx?id=259079&r=1
Indslag om Fysikshowets internationale workshop i Århus i TV2 Østjylland:
www.tv2regionerne.dk/reg2005/player.aspx?id=250446&r=7
(Starter efter 2 minutter og 10 sekunder)
Hjemmesider:
Fysikshowets hjemmeside:
www.fysikshow.dk
Nogle af Fysikshowets forsøg:
www.Fysikbasen.dk
Fysikshowet internationale projekt:
www.EuroPhysicsFun.org